Der l\u00e6gges fra begyndelsen ikke skjul p\u00e5, at det er moderen der er narrativets udgangspunkt. Det er hendes subjektivitet der farver den fort\u00e6lling som vi ser. Engang i halvfemserne og tidlig 2000 havde denne ops\u00e6tning v\u00e6ret udgangspunktet for et tvist senere i plottet. Pr\u00e6missen, som i The Sixth Sense eller Secret Window, havde v\u00e6ret sp\u00f8rgsm\u00e5let \u201dEr det virkeligt eller ej?\u201d<\/p>\n
Nye film som The Babadook og Birdman illustrerer en ny tilgang, hvor der slet intet sp\u00f8rgsm\u00e5l stilles. Der er ingen tvivl om at overnaturlige elementer er et direkte produkt af hovedpersonens subjektive oplevelse af verden. Til at starte med kan man sige at dette er antiklimatisk eftersom magi s\u00e5ledes ikke findes. Jeg vil dog imidlertid p\u00e5st\u00e5 at det lige pr\u00e6cis var i de gamle film at magi ikke fandtes. Det klassiske Shamyalan twist var altid med et antiklimatisk element, fordi det afsl\u00f8rede en hidtil skjult dynamik som pludseligt gjorde alle inkonsistente elementer fuldst\u00e6ndigt konkrete. Jeg husker s\u00e6rligt tvistet i The Village som en skuffelse. Man overraskes over hvor radikalt det er, men skuffes over at de v\u00e6sener som udgjorde sp\u00e6ndingen ikke var magiske. Det er den samme type skuffelse jeg som barn oplevede i alle de originale episoder af Scooby Doo, hvor alt i sidste ende, med undtagelse nogle plotfejl m\u00e5ske, havde en rationel og konkret forklaring.<\/p>\n
Det vi opn\u00e5r i denne nye model, som The Babadook repr\u00e6senterer, er lige pr\u00e6cis at subjektiviteten i sig selv bliver magisk, ligesom den altid var det. I disse nyere film er der ikke l\u00e6ngere en konkret virkelighed, imod hvilken overnaturlige elementer kan give mening som overnaturlige elementer. Virkeligheden er selv overnaturlig, altid allerede farvet.<\/p>\n
Til sammenligning kan man sige at film er begyndt at flytte sig fra den Habermasianske kritik af ideologi, hvor ideologi blot er nogle l\u00f8gne som farver konkret virkelighed, til den nyere version som ses hos Sloterdijk og Zizek, hvor ideologi er selve ideen om at virkeligheden er situeret i et konkret, ufarvet grundlag til at starte med.<\/p>\n
Medmindre man er idealist ligesom Zizek, s\u00e5 er alting allerede ideologisk. Sp\u00f8rgsm\u00e5let er ikke l\u00e6ngere hvorvidt noget er l\u00f8gn eller ej, men hvordan vi h\u00e5ndterer det faktum at foruds\u00e6tningen for selve denne skelnen er sl\u00f8ret af ideologi.<\/p>\n
I The Babadook og Birdman kan man ikke l\u00e6ngere sige at der er ting som sker og ting som ikke sker, man bliver i stedet n\u00f8dt til at sige at alting sker, men at det dog er muligt visse steder at se forskelle imellem diverse h\u00e6ndelsers ontologiske mulighedsbetingelser.<\/p>\n
Sygdommen<\/strong><\/p>\n I f\u00f8rste del af The Babadook bem\u00e6rker man en abrupt klipning og dertil bliver hovedpersonens s\u00f8n fremstillet som kerneproblemet. Som seer har man ingen sympati for ham og man har selv lyst til at myrde ham. Det der g\u00e5r op for \u00e9n i anden del af filmen er dog at den abrupte klipning i filmens f\u00f8rste del, skyldtes at moderen, som narrativets hersker, klippede alle scener af sin subjektive oplevelse ud, hvori hun var skyld i s\u00f8nnens vanvittige adf\u00e6rd. Man fik i f\u00f8rste del af filmen ingen chance for at skabe en relation til s\u00f8nnen som karakter da det eneste man kunne se var s\u00f8nnens reaktioner og fors\u00f8g p\u00e5 at h\u00e5ndtere sin mors liges\u00e5 vanvittige opf\u00f8rsel. Imidlertid blev hun selv fremstillet som en ganske uskyldig og stille sj\u00e6l der konstant, som et offer, led under sin s\u00f8ns irrationelle adf\u00e6rd.<\/p>\n F\u00f8rste del af filmen slutter da moderen, ude af stand til at se sig selv som kernen i sin s\u00f8ns problemer, giver ham sovepiller, hvilke ogs\u00e5 lader hende sove om natten. Hun behandler med andre ord det som hun tror er sygdommen. Det viser sig at denne behandling, i filmens anden del, afsl\u00f8rer s\u00f8nnen som symptomet p\u00e5 en meget mere abstrakt sygdom, The Babadook.<\/p>\n Da moderen ikke l\u00e6ngere distraheres af symptomet, hendes s\u00f8n, konfronteres hun med det reelle problem. Sygdommen hvilken hun indtil nu kun har oplevet igennem symptomet, sin s\u00f8ns adf\u00e6rd. Man er p\u00e5 intet tidspunkt i tvivl om hvad The Babadook er et produkt af, hvor denne sygdom kommer fra og hvilken fortr\u00e6ngning der vender tilbage i form af dette ustyrlige og traumatiske element. Det er den syv \u00e5r lange fortr\u00e6ngning af hendes mands d\u00f8d, hvad afsl\u00f8res i filmens start, som indtil nu har forstyrret hendes adf\u00e6rd p\u00e5 en s\u00e5 subtil, men dog ind\u00e6dt, m\u00e5de at hun kun har oplevet den voksende patologi i dette igennem sin tilsyneladende ustyrlige s\u00f8n.<\/p>\n Man kan sp\u00f8rge, hvis vi fra start af ved at The Babadook er den mentale repr\u00e6sentation af traumet over hendes mands d\u00f8d, hvorfor man s\u00e5 stadig v\u00e6lger denne distance? Hvorfor lave en psykologisk og i den grad bombastisk gyserfilm om The Babadook, og ikke bare et drama om en kvinde i sorg?<\/p>\n Det geniale ved dette tr\u00e6k er at det repr\u00e6senterer korrekt det skift som psykoanalysen med fordel var i stand til at lave, hvor psykologien der udsprang af den sad fast. Det var en fejl at tro, som Jung gjorde med dr\u00f8mme, at det traumatiske og kryptiske objekt blot skulle overs\u00e6ttes, at dette var m\u00e5den hvorp\u00e5 man kunne disarmere traumet. Det hj\u00e6lper ikke n\u00f8dvendigvis patienten at blive bevidst om sit traumes natur. For n\u00e5r man siger at traumet til dels er ubevidst og i den forstand fortr\u00e6ngt, s\u00e5 betyder det ikke at det kan g\u00f8res bevidst i sin helhed. Det ville svare til at bevidstheden om at man har et immunforsvar ogs\u00e5 bet\u00f8d at man kunne styre det bevidst. Bevidstheden giver kun mennesket en meget begr\u00e6nset kontrol, dens prim\u00e6re funktion er blot at afsl\u00f8re ting som altid allerede fungerer p\u00e5 et ubevidst plan. At prikke hul i et kort g\u00f8r ingen skade p\u00e5 det territorium som kortet refererer til. Ligeledes er bevidstheden f\u00f8rst og fremmest en repr\u00e6sentation af underbevidste elementer og kan derfor ikke ogs\u00e5 g\u00f8re kontrollen af disse elementer bevidste. Hvor hurtigt ville den person ikke d\u00f8, som skulle styre sit immunforsvar med bevidste tanker?<\/p>\n Det betyder at det er ganske muligt for hovedpersonen i The Babadook at g\u00f8re sig bevidst om at The Babadook bare er et produkt af det traume som det var at opleve hendes mands d\u00f8d. At hun er bevidst om dette g\u00f8r imidlertid ingen forskel. Grunden til at hendes mands d\u00f8d kun kan fremst\u00e5 for hende i form af The Babadook er at traumet er patologisk rodf\u00e6stet. Et traume kan godt v\u00e6re imagin\u00e6rt rent indholdsm\u00e6ssigt. Det er muligt at blive traumatiseret over noget som aldrig er sket. Dette g\u00f8r dog ingen forskel for traumet som form, hvilket manifesterer sig i organismens biologi og kemi. Traumet er som form aldrig en l\u00f8gn, selvom den mening som ofret for traumet har tilskrevet det muligvis er direkte forkert.<\/p>\n En person der oplever post-traumatisk stress, som hovedpersonen i The Babadook, ville ikke f\u00e5 det bedre hvis det blev bevist at den situation som de altid har set som \u00e5rsag til deres tilstand aldrig har fundet sted.<\/p>\n Den gamle floskel at \u201dbare fordi jeg er paranoid er det ikke ensbetydende med at jeg ikke bliver forfulgt\u201d betyder ikke, at man ikke er paranoid hvis man rent faktisk bliver forfulgt. Sp\u00f8rgsm\u00e5let er ikke hvorvidt den paranoides vrangforestillinger er korrekte eller ej, men hvorfor den paranoide kun kan opretholde sig selv som organisme ved hj\u00e6lp af sin paranoia. Hvilken konstellation af stimuli i personens hverdag er det der over en tidsperiode har gjort paranoia til den eneste mulige overlevelsesstrategi?<\/p>\n I den psykose som er under opsejling i The Babadook f\u00e5r vi et rimelig pr\u00e6cist, men m\u00e5ske lidt for poetisk svar (hva faen det er jo ogs\u00e5 bare en film!). Psykose er ofte blevet observeret som produktet af det der kaldes en \u201ddouble-bind\u201d situation. Hvori en given organisme gentagende oplever en situation som ingen adf\u00e6rdsm\u00e6ssig strategi kan give en l\u00f8sning p\u00e5. Uanset hvad der g\u00f8res m\u00f8des det med negativ respons.<\/p>\n I et gammelt fors\u00f8g tog man for eksempel en abe og satte den til at skelne imellem en cirkel og en ellipse. Det kunne den sagtens og hver gang den gjorde det blev den bel\u00f8nnet. Det man s\u00e5 gjorde var at man ved hver skildring \u00e6ndre lidt p\u00e5 cirklen og ellipsen i en s\u00e5dan retning at de til sidst kom til at ligne hinanden. Ude afstand til at skelne, kunne aben ikke l\u00e6ngere modtage den bel\u00f8nning som var dens livsgrundlag og blev derfor meget frustreret. Det der f\u00f8r var en stabil kontekst hvori en simpel strategi kunne f\u00f8re til bel\u00f8nning blev pludselig en forr\u00e6derisk kontekst.<\/p>\n Dette er et lille eksempel og aben blev n\u00e6ppe permanentskadet, men logikken er der ikke desto mindre.<\/p>\n I The Babadook ser vi en situation der kan forklares med samme logik. Faderen d\u00f8de i et biluheld da han var i f\u00e6rd med at k\u00f8re den gravide moder p\u00e5 hospitalet. Hun s\u00e5 ham d\u00f8 p\u00e5 en ganske brutal m\u00e5de og fik barnet kort efter. De to oplevelser er alts\u00e5 samme oplevelse. Enhver konfrontation hun har med sit barn er implicit ogs\u00e5 en konfrontation med det traume som barnet er et produkt af.<\/p>\n Dertil bliver kn\u00e6gten i filmen ogs\u00e5 sammenlignet med sin far ved en r\u00e6kke lejligheder og man kan rent metaforisk sige at moderen lige pr\u00e6cis lever i cirkel-ellipse dilemmaet. I den forstand er grunden til at handlingen udspiller sig syv \u00e5r efter tragedien ikke bare at syv er et magisk tal, men at det er den tid som det tog f\u00f8r det blev umuligt at skelne hendes elliptiske s\u00f8n fra det traumatiske minde om hendes cirkul\u00e6re mand.<\/p>\n The Babadook er p\u00e5 det imagin\u00e6re plan repr\u00e6sentationen af denne umulige skelnen. Den er det element som forstyrrer den mening som alle andre elementer gav f\u00f8r de blev forstyrret. P\u00e5 det biologiske plan er The Babadook den selvstraffende effekt som har til form\u00e5l at presse organismen til at udvikle nye overlevelsesstrategier n\u00e5r de gamle fejler. Dette kan dog v\u00e6re sv\u00e6rt i en double-bind situation, hvilket er grunden til at den slags kan eskalere. I fors\u00f8get p\u00e5 at overkomme double-bind er dyr, som man har testet, blevet observeret i at udvise helt nye adf\u00e6rdsm\u00f8nstre aldrig f\u00f8r t\u00e6nkt mulige. I den forstand giver den gamle id\u00e9 om at der er en tynd linje imellem sindssyge og kreativ genialitet god mening.<\/p>\n Kuren<\/strong><\/p>\n Filmens l\u00f8sning p\u00e5 sit problem er liges\u00e5 gennemt\u00e6nkt som dens ops\u00e6tning. Som The Babadook selv skriver i sin lille bog, den er ogs\u00e5 forfatter, s\u00e5 kommer man aldrig af med den n\u00e5r man f\u00f8rst har lukket den ind. L\u00f8sningen bliver derfor ogs\u00e5 at moderen, for at genvinde sin psykiske og fysiske stabilitet, m\u00e5 holde The Babadook fanget nede i k\u00e6lderen, hvor hun fodrer den af og til.<\/p>\n En psykose er patologisk og ligesom alle andre patologiske traumer s\u00e5 s\u00e6tter den spor p\u00e5 organismen og der er ingen ren genskabelse i den forstand. Vi m\u00e5 alle leve videre med vores bagage selvom det muligvis er uretf\u00e6rdigt.<\/p>\n Der er masser af andet jeg kunne tage fat p\u00e5 i filmen, for eksempel ligger den mere eller mindre op til at man skal kigge p\u00e5 den med de samme Freudianske briller som popul\u00e6rfilosoffen Slavoj Zizek bruger i sin fortolkning af Hitchcock\u2019s Psycho. Med andre ord kan huset som det meste af handlingen foreg\u00e5r i, ses at v\u00e6re opdelt i tre etager, ligesom Freuds \u00e6g. Kilden til traumet, den d\u00f8de faders gamle ting, ligger utilg\u00e6ngelige og afl\u00e5ste nede i k\u00e6lderen, id\u2019et. The Babadook, det undertrykte som vender tilbage fra id\u2019et sl\u00e5r til i sovev\u00e6relset p\u00e5 \u00f8verste etage, superego. Og hovedpersonen fors\u00f8ger at undg\u00e5 disse eksplosive konfrontationer ved at holde sig v\u00e5gen i stuen, den midterste etage, egoet.<\/p>\n Filmens l\u00f8sning er i den forstand ogs\u00e5 at man b\u00f8r bes\u00f8ge det fortr\u00e6ngte nede i k\u00e6lderen af og til, som en slags ventil for at undg\u00e5 den aggressive tilbagevenden i den socialt farvede, eksterne verden, superego.<\/p>\n Interessant nok er det et klassisk symptom p\u00e5 en psykose i udvikling at patienten holder sig v\u00e5gen. I fors\u00f8get p\u00e5 at undg\u00e5 traumet, holder man sig bevidst, men dette fors\u00f8g udfaser kun bevidstheden yderligere i det lange l\u00f8b og giver i endnu h\u00f8jere grad plads til den voldsomme superego konfrontation.<\/p>\n Filmen er flot og stilen er utrolig skarp. Den vinder ikke uhygge ved brug af chok-effekter. Det der skaber uhyggen er dens utroligt pr\u00e6cise portr\u00e6ttering af mentale f\u00e6nomener som vi alle har oplevet forbindelse med frygt, s\u00f8vnl\u00f8shed og fuldskab. I den forstand illustrerer den sit emne perfekt. Trods sin \u00e5benlyshed, at vi ved pr\u00e6cis hvad det handler om, s\u00e5 skr\u00e6mmes vi stadig. Det at vi g\u00f8res bevidste om hvordan tingene h\u00e6nger sammen lige fra start af, forhindrer ikke en ualmindeligt ubehagelig og skr\u00e6mmende oplevelse.<\/p>\n
![\"\"](\"http:\/\/textbutikken.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/03\/naturgl\u00e6de-286x300.jpg\")
<\/p>\n